Kender du reglerne for reflekser på en ladcykel? 

Hos ladcyklen.dk har vi et bredt udvalg af ladcykler. Vi har sikkert også en, der passer til dig og dine behov. Hvis du ikke før har ejet en ladcykel, skal du dog være opmærksom på, at reglerne for reflekser på ladcykler er lidt anderledes end for almindelige cykler. Derfor har vi samlet en lille oversigt over reglerne for reflekser på ladcykler, så du trygt kan bevæge dig ud i trafikken på din nye cykel.

Reglerne for reflekser

På alle cykler gælder det, at der skal sidde en rød refleks bagpå cyklen, en hvid foran cyklen, mindst én gul refleks i hvert hjul eller en reflekskant på dækket, samt mindst to gule reflekser, der bevæger sig ved kørsel – typisk pedalreflekser.

Ligesom almindelige cykler skal ladcykler også leve op til nogle bestemte krav. Hvilke afhænger dog af, hvilken ladcykel du vælger. Hvis du vælger en trehjulet model, er kravene eksempelvis noget mere strikse.

Reflekser bagpå cyklen

En trehjulet model skal have to bagudvendte, røde reflekser. De skal sidde højst 40 centimeter fra cyklens yderkant, og der skal være mindst 60 centimeter imellem de to reflekser.

Reflekser foran cyklen

Foran på cyklen skal der sidde mindst to fremadvendte, hvide reflekser. Ligesom de bagudvendte reflekser skal de sidde højst 40 centimeter fra cyklens yderkant, og reflekserne skal sidde mindst 60 centimeter fra hinanden.

 Øvrige krav til reflekser

Akkurat som en almindelig cykel skal der på en ladcykel sidde mindst to bevægelige reflekser, som er synlige bagfra samt mindst én gul refleks i hvert hjul. Hvis du vælger en trehjulet model, skal du derfor huske en refleks i hvert hjul eller have en reflekskant på dækket.

Hvis du har yderlige spørgsmål til reflekser på din ladcykel, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os. Vi er specialister i ladcykler med et stort udvalg af ekstra udstyr til din ladcykel.